Vi skylder de unge en undskyldning!

Ordet “sogn” stod pludselig allevegne, da corona-pandemien var på sit højdepunkt i 2021. 

Danmarks mindste administrative enhed kom i brug, da sundhedsmyndighederne skulle finde en måde at inddæmme smitten på og lukke områder ned, når smittetallene steg. Logikken i nedlukningerne var ikke altid lige forståelig. 

Elever fra Gefion Gymnasium i indre København blev for eksempel sendt hjem til endnu en omgang onlineundervisning, selvom der ikke var ét eneste smittetilfælde på skolen. Sankt Pauls Sogn var nemlig lukket på grund af høje smittetal. Samtidig måtte eleverne fortsat gå på barer og cafeer i samme geografiske område – sognet. 

Det fik en flok af de unge til at protestere og gennemføre deres onlineundervisning på en café.

Absurd behandling

Bertel Haarders barnebarn var én af dem, og Haarder mener, det var den bedste aktion, man kunne have forestillet sig. 

“Jeg sagde til hende, at det kunne hun godt være stolt af. Det var en meget overbevisende aktion, der åbnede øjnene for idioti,” siger Danmarks længst siddende minister med stolthed i stemmen. 

Han mener generelt, det var absurd, at skoler og uddannelsesinstitutioner blev lukket under corona-pandemien. I stedet skulle man have set mod Norge, som klarede sig gennem krisen med langt færre dødsfald, selvom de norske skoler i højere grad end de danske var åbne. 

“De danske myndigheder ville ikke lære af Norges erfaringer. Vi lukkede alle skoler på Samsø, selv da der ikke var et eneste smittetilfælde på øen! Det var hjerteløst og vanvittigt, at vi ikke skelede til et naboland. Vi skylder skolebørnene og de unge en stor undskyldning! De unge har fundet sig i det – og de skal roses for det hensyn, de har udvist. Men det er absurd, hvad de har været udsat for.”

Det er ikke for sent 

Bertel Haarder har været medlem af Folketinget i 40 år og minister i sammenlagt 22 år. Han har politisk været med til at præge og udforme det danske samfund i årtier og har været en del af den politiske magt, der ikke greb ind på sine børn og børnebørns vegne og ikke i tide så klimakrisen komme. Det vedkender han sig. 

“Ja, det er vores generations ansvar. Det påtager jeg mig gerne. Vi kom for sent i gang. Men det betyder ikke, at det er for sent. Vi kan nemlig gøre konkrete ting og træffe de rigtige valg. Vi skal ikke falde passive hen i angst og bekymring – og slet ikke de unge.” 

Det forekommer Bertel Haarder, at hver ung generation bliver fyldt med dommedagssnak. Da han selv var ung, var det de voksne, som stod for undergangsforestillingerne. “Voksne, som piskede sig som flagellanter,” som han udtrykker det. Voksne med deres sange om også at være bange i forbindelse med atommarcherne i 1960’erne og 1970’erne. 

“Det absurde er, at hvis vores generation havde gennemført A-kraft, så havde klimaudfordringerne ikke været så store i dag. Det var så tankeløst at skræmme børn og unge på den måde. Man skal give dem mod på fremtiden i stedet for. Fortælle, at man godt kan ændre noget.”

Grib til handling 

Derfor er Bertel Haarder også meget optaget af den store motivation, som han mener, klimakrisen bør være. 

“Jeg “elsker” klimakrisen, for den kalder på løsninger og opfindsomhed. For vi kan godt! Krisen tvinger os til innovation, kreativitet og god ingeniørkunst. Så kan vi skabe fremtiden.” 

Modet til at finde løsninger – det er de unges opgave, lyder det fra den garvede politiker. Han gentager, at det er hans generations ansvar, at man er kommet for sent i gang med at løse klimaudfordringer. 

“Derfor skal de unge sige: ‘Yes, der er noget for os at gøre. Verden kan laves om!’ Det er det, man har sunget ind i højskoleunge i generationer: Nu er det op til jer. For man skal blive modig af det.” 

Hvilket er det modsatte af Greta Thunbergs “I want you to panic,” mener Bertel Haarder. 

“Det var frygteligt sagt, men skolestrejken for klima var god. Det er lige præcis det, der skal til: at gribe til handling. I fællesskab. For det er definitionen på lykken: at gøre noget med andre for andre.”