Er det ikke meget arbejde?
Jo, det er det nok. Ligesom meget andet frivilligt arbejde, så kan hvervet som menighedsrådsmedlem godt æde en del timer. Der er i hvert fald 10-12 møder om året. Dertil kommer forefaldende arbejde, som fx at indhente tilbud på indkøb til kirken eller sognehuset, at arrangere aktiviteter eller at deltage i jobsamtaler med kommende ansatte i sognet.
Som medlem af menighedsrådet får du indflydelse på, hvad der foregår i kirken til gavn for dig og dine naboer
Hvad får du for det?
At være medlem af et menighedsråd er en frivillig tjans. Der er forplejning under menighedsrådsmøder, men altså ingen løn. I stedet kan man sige, at lønnen er en bedre kontakt til dit nabolag, den gode følelse af at gøre noget godt for bydelen og muligheden for at præge kirke- og kulturlivet der, hvor du bor.
Kirken er for mange et fast og lokalt forankringspunkt. Nogle mennesker kommer kun i kirken, hvis de kender nogen, der skal døbes, konfirmeres, giftes eller begraves. For andre er kirken en uundværlig livline for socialt samvær, sjælesorg, oplevelser eller helt konkret hjælp i hverdagen. Som medlem af menighedsrådet får du indflydelse på, hvad der foregår i kirken til gavn for dig og dine naboer.
Er det sjovt?
Nogle opgaver er sjovere end andre. Hvis bogholderi er dit livskald, så er menighedsrådet et rent slaraffenland. Hvis ikke, så må du finde det sjove arbejde andre steder i menighedsrådets opgaver. Du kan fx være med til at arrangere koncerter, foredrag eller studieture. Eller være med til at vælge den kunst og de møbler og det lydudstyr, som sognet har brug for.
Menighedsrådet ansætter kirkens personale. Menighedsrådet vælger, hvem der skal være præst i sognet. Og hvert enkelt menighedsrådsmedlem har stemmeret, når der skal vælges en ny biskop i stiftet.
Hvad skal du kunne?
Det kræver ingen formelle papirer eller forudsætninger at blive medlem af et menighedsråd.
Du skal dog være medlem af folkekirken og tilhøre det sogn, hvor du ønsker at engagere dig. Normalt har hvert sogn et menighedsråd bestående af 5 til 15 valgte medlemmer plus sognets præst eller præster.
Hvis der er flere kandidater til menighedsrådet, end der er pladser, bliver der kampvalg. Og så kommer de kandidater ind, som har modtaget flest stemmer. Ved fredsvalg bliver enhver, der melder sig, medlem af menighedsrådet.
Hvis du vil være medlem af et menighedsråd, skal du have lysten og viljen. Du skal være klar over, at din indsats er værdifuld og ikke kan undværes. Derfor skal du prioritere at komme til møderne og deltage i det arbejde, du har meldt dig til.
Du skal også være klar over, at et menighedsråd er et demokrati. Det kræver diskussioner, samarbejde og åbenhed at bestyre et sogn. Det klarer de fleste menighedsråd fint hver dag over hele landet. Hvis tingene går i hårdknude, så er der hjælp at hente.
Folkekirken er et medlemsdemokrati
Medlemmerne vælger menighedsrådet. Menighedsrådet ansætter kirkens personale. Menighedsrådet vælger, hvem der skal være præst i sognet. Og hvert enkelt menighedsrådsmedlem har stemmeret, når der skal vælges en ny biskop i stiftet. På den måde er den danske folkekirke forankret i lokaldemokratiet - også selvom vi både har en kirkeminister, en biskop og en præst, der prædiker.
Nogle mener, at menighedsrådene har for mange opgaver. Andre mener, at menighedsrådene skal have mere frihed til selv at træffe beslutninger, der angår deres eget sogn. En gang i mellem bliver folkekirkens unikke struktur og opbygning for stor en mundfuld for de enkelte sogne. Det er blandt andet derfor, debatten om arbejdsmiljøet i kirken blusser op engang i mellem.
Du skal være klar over, at din indsats er værdifuld og ikke kan undværes.
Der er altid hjælp at hente
Et menighedsråd har altid mulighed for at få råd og vejledning hos deres lokale stift og i Landsforeningen af Menighedsråd. Det er ikke altid nemt at finde rundt i GDPR-regler eller bygningsreglementer. Det kan begge steder hjælpe med. Det kan være, I har brug for hjælp til, hvordan I ændrer på kirkens hjemmeside eller bruger de sociale medier. Det kan stiftet hjælpe med.
Alle i kirken - ansat eller frivillig - skal føle sig trygge og glade. Derfor har folkekirken i København en arbejdsmiljøpolitik, en whistleblowerordning og en fortrolig og resolut behandling af indberetninger om mobning eller chikane. Det kan du læse mere om her: https://kobenhavnsstift.dk/temaer/arbejdsmiljoe.
Har du andre spørgsmål?
Kontakt din lokale kirke eller skriv til Københavns Stift.
Find din lokale kirke her: https://kobenhavnsstift.dk/brug-folkekirken/find-din-kirke
Skriv til Københavns Stift her: https://kobenhavnsstift.dk/kontakt/stiftets-medarbejdere
