Af Niels Jakob S. Mye
Vanløses villaveje er præget af parker og vilde blomster, der med deres varierende farver roligt markerer årstidernes skiften. Samtidig pisker S-tog, metro og dyttende bilister sig ind og ud af bydelen.
Ved Damhussøen ikke langt derfra sidder Thomas Meyer Jakobsen på en solplet i sin egen have, hvor bierne summer og en græsslåmaskine snurrer baggrunden. ”Det med tidsforbruget er en skrøne, der er manet til jorden fuldstændigt.” siger han, der har taget hul på sit ottende år som medlem af menighedsrådet.
Dengang hans drenge var små, kom familien ofte i kirken til babyrytmik, familiegudstjenester og andre børnearrangementer. En dag blev han så ’prikket’ af én af præsterne i Hyltebjerg Kirke, det havde udset sig Thomas Meyer Jakobsen som et godt bud på et kommende menighedsrådsmedlem.
Frivillig folkevalgt med fuldtidsarbejde
Den idé skulle han og familien lige tygge på. For kan man få et travlt familieliv til at hænge sammen, hvis man også skal lægge interessetimer i et menighedsråd? Thomas Meyer Jakobsen trodsede bekymringen, sagde ja tak, og erfarede hurtigt, at der ikke var grund til bekymring.
”Så meget af min tid tager det altså heller ikke. Jeg fik tid til at finde ud af, hvad det hele drejer sig om, hvordan kadencen er, og hvad er det for nogle opgaver, vi har. Og så blev jeg på en stille og rolig måde mere involveret i arbejdet,” siger Thomas Meyer Jakobsen.
Thomas Meyer Jakobsen er uddannet ingeniør, og har ligesom sin hustru et krævende fuldtidsarbejde, og der er to børn i huset. Alligevel er arbejdet i menighedsrådet overkommeligt.
”Der er altid plads til, at man kan sige fra over for opgaverne. Også selvom man har påtaget sig en opgave og pludselig finder ud af ’Hov, jeg har faktisk ikke tid til at løse det her i det omfang, som det kræver.’ Der altid nogen, der kan hjælpe, så jeg er aldrig bekymret for at påtage mig en opgave.”
Hyltebjerg Kirke i brand, set fra Ålekistevej 21. marts 2022. Foto: Niels Jakob S. Mye.
Hvad gør vi nu?
Mandag d. 21. marts 2022 blev Hyltebjerg Kirke på få timer omdannet til en brandtomt midt på Ålekistevej. Tilbage var blot to ydermure, og menighedsrådet stod alene med håndteringen. De skulle finde en hovedentreprenør, sætte sig ind i EU’s udbudsregler, indhente tilbud, og skaffe godkendelser fra kommunen. En pludselig og voldsom forøgelse af arbejdsbyrden, der dog også var givende, fortæller Thomas Meyer Jakobsen:
”Jeg kan godt mærke, at der er ekstra arbejde på grund af det her, men det er også spændende, fordi vi – menighedsrådet – står som bygherre. Det er et stort ansvar, fordi det er en mangeårig proces, der koster mange millioner kroner, men det er også et fantastisk ansvar,” fortæller han.
I mellemtiden er en provisorisk kirke opført på nabogrunden, og det har afsløret, hvor vigtig kirken har været for mange mennesker i Vanløse: ”Det har faktisk givet rigtig meget energi at opdage, at der var så mange i menigheden, der – ligesom os – savnede et kirkerum at være i. Der blev vi bare bekræftet i, at vi er en stærk kirke. Vi har et stærkt fællesskab, og menigheden vil os gerne.”
Et sammentømret menighedsråd
Det er måske de færreste, der kan finde lighedspunkter mellem kirken og ingeniørvirksomhed, men et menighedsråds arbejde er så mangeartet, at enhver faglighed og ekspertise kan gøre nytte. På den måde adskiller et menighedsråd sig ikke meget fra en professionel bestyrelse i en børsnoteret virksomhed. Den sammenligning genkender Thomas Meyer Jakobsen, men han påpeger også en afgørende forskel:
”Der noget særligt ved et menighedsråd i og med, at det er de kristne værdier, der bærer det hele sammen. Det er der ikke nogen tvivl om. Man er med til at skabe et sammenhold for nogle mennesker. Både i kirken og uden for kirken.”
