Af Niels Jakob S. Mye.
Billede af banner foran Stefanskirken: Thomas Høg Nørager.
I Dansk Industris hovedkvarter, Industriens Hus, arbejder Laura Månsson som chefkonsulent for Public Affairs. Hun er til daglig omgivet af politikere, medier og erhvervsfolk og er vant til at tænke strategisk, kommunikere effektivt og navigere i komplekse politiske landskaber.
Disse færdigheder er dog ikke begrænset til jobbet – hun trækker også på dem i sit arbejde i Stefanskirkens menighedsråd, hvor hun hjælper med at forme kirkens rolle i et moderne, mangfoldigt samfund.
Som menighedsrådsmedlem er Laura Månsson dybt involveret i at sikre, at kirken forbliver relevant for både unge og ældre på Nørrebro. Det handler blandt andet om at imødekomme de forskellige behov og forventninger, som Nørrebros beboere har til kirken.
Kirken rummer også de hjemløse
En del af den mangfoldighed er også dem, der bor i byen uden fast adresse. På Assistens Kirkegård ikke langt fra Stefanskirken blev der i 2013 afsat en afdeling særligt for gadens folk. Ofte er det Stefanskirken der lægger kirkerum til bisættelsen, og så får den afdødes venner, deres hunde og alle andre lov til at være i kirken på deres betingelser. For Laura Månsson er det et godt eksempel på det, der giver hendes bidrag til menighedsrådets arbejde mening:
”Jeg tror grundlæggende, at civilsamfundet skal bidrage mere til vores velfærd og til vores samfund, og så er folkekirken et rigtig godt sted at starte. Der er så meget kernemenneskeligt, der bliver grebet af kirken. Det kan være hjælp til indkøb af fodboldstøvler, det kan være at have en kirke, hvor folk kan sætte sig ind, når de er kede af det, og ikke lige ved, hvor de skal gå hen. Det kan være at sørge for, at også hjemløse kan få en god begravelse…”
Bannermaler på lønningslisten
I menighedsrådsarbejdet er Laura Månsson også optaget af, at unge får indblik i, hvad kirke også kan være i dag. ”Hvordan sikrer vi den bedst mulige oplevelse, hvor unge finder ud af, at kirken er et rum for store spørgsmål og undren og ikke bare en eller andet støvet institution?”
Derfor er Stefanskirken fx meget tydelig overfor de mange cyklister på Nørrebrogade. Her hænger ofte et banner spændt ud mellem to poppeltræer, hvor der fx annonceres ”klimasorggruppe” eller kirkens koncerter. Menighedsrådet har ganske enkelt besluttet at have en ”bannermaler” på lønningslisten for at være synlig på verdens travleste cykelgade.
Mental vægttræning
Laura Månsson er samtidig også optaget af, at kirkerummet og søndagens gudstjeneste ikke fornys eller gentænkes:
”Kirken behøver ikke gøre det mere kompliceret, end det er: Pointen er, at man får lov til at være. Og så kan man lytte til nogle kloge ord og få sat nogle tanker i gang. Men det er ikke altid, jeg lytter til prædikenen. Nogle gange er det også en time, hvor jeg bare kan zoome ud. Så jeg er i menighedsrådet for at sørge for, at kirken bliver ved med at være et kirkerum, hvor man bare kan være.”
Hun kalder gudstjenesten for ”mental vægttræning” – en søndagsåndehul: ”Efter en time kan jeg træde ud og være en helt almindelig 28-årig, der skal hjem til sin kæreste og vaske tøj og spille Counter Strike”.
