Glædelig (anderledes) jul
Den uforudsigelighed, som har præget 2020, har krævet meget af ansatte og frivillige ved stiftets kirker. Og heller ikke julen bliver, som den plejer. Men jul bliver det, og det skyldes ikke os, men det barn, som modsiger frygten, uvenligheden og magtsygen, skriver Peter Skov-Jakobsen i sit julebrev til ansatte og frivillige.
Vi har i 2020 ikke kunnet være kirke, som vi helst vil det. Men ansatte og frivillige ved stiftets kirker har grebet situationen an med stor venlighed og professionalisme, skriver Peter Skov-Jakobsen i sit brev til ansatte og frivillige i Københavns Stift
København den 21. december 2020
Kære ansatte og frivillige i Københavns Stift
Hvert år i december bruger jeg en del tid på at skrive julekort til familie, venner og kolleger. Jeg nyder at sætte tid af til at komme i tanker om alle de mennesker, som jeg deler tilværelse med. Mine tanker strejfer dem for en kort stund med taknemmelighed, glæde og beundring. I år har hilsnerne været særligt vigtige. Alt for mange har jeg kun set i ånden, og jeg glæder mig usigeligt til igen at kunne trykke deres hånd, måske få et kram. Jeg glæder mig til at letsindet igen får lov til at danse.
2020 har været uforudsigelighedens år. Vi har skullet indrette os efter regler og retningslinjer, som mange af os aldrig havde forestillet os, kunne blive en del af vores liv. Samtidig med de nye rammer for hverdagen har vi skullet vænne os til, at alting kunne se anderledes ud dagen efter. Sidste uges planer er blevet aflyst, fordi situationen pludselig var en anden. Nye retningslinjer og pludseligt opståede symptomer har med ujævne mellemrum ændret på, hvad vi skulle og med hvem. Alt sammen har det betydet, at vi langsomt vænner os til, at vores planer bliver efterfulgt af et ”hvis det altså kan lade sig gøre”.
Vi har i 2020 ikke kunnet være kirke, som vi helst vil det. Men I har grebet situationen an med stor venlighed og professionalisme. Det har krævet meget af jer alle. Tak for jeres ihærdige arbejde med at være tilstede for folk, der har behov for det. Tak for jeres indsats i år for at være kirke i en tid med mange udfordringer og med stor frygt og usikkerhed.
Også julen bliver anderledes i år. Mange kommer til at fejre julen, enten alene eller med ganske få omkring sig. Der er ingen af os, der slipper for bekymringen eller for frygten for smitte. Vi lever med en dæmper på for tiden, og 2021 må gerne snart indfinde sig med håb og håndtryk, med dans og lystighed, med hverdag og almindelige gøremål.
Lige om lidt er det jul. Vi har ventet på den. Jeg glæder mig til igen at se ned i den krybbe, hvor der ligger et barn, og opleve, hvordan krampagtigheden bliver modsagt og udfordret af en nyfødt. Frygten, uvenligheden, magtspillet bliver modsagt af en helt enkel følelse af at være udleveret til den spædes liv. Jeg kommer med min frygt og min ensomhed, med min ængstelse og min glæde - og dér ligger Menneskesønnen, og jeg mærker et håb, der er ukueligt. Når jeg ser rundt i verden, er der mange grunde til frygt; men når jeg oplever denne fødsel, tror jeg, at vores hjerter kan åbnes for håbet.
I ønskes alle en glædelig jul!
Mange hilsner
Peter Skov-Jakobsen
