Gudstjeneste-undersøgelse i Københavns Stift

af sognepræst Rasmus Nøjgaard, fmd. Københavns stiftsudvalg for gudstjeneste og salmer.

I oktober 2013 udsendte Københavns Stiftsudvalg for gudstjeneste og salmer en stor spørgeskemaundersøgelse. Det er første gang gudstjenestelivet i Danmark bliver analyseret på et repræsentativt niveau. Det meget omfangsrige spørgeskema spurgte ind til gudstjenestens forløb og variationer, til salmerne og kirkemusikken. Alle præster og organister i stiftet, i alt 334 modtog spørgeskemaet, og 284 besvarede det, i alt 84 %. Der foreligger således et stort og repræsentativt materiale. Udvalgets rapport kan læses på stiftsudvalgets hjemmeside.

Højmessen er udgangspunktet

Der er en stor og gennemgående lyst til at arbejde med højmessen. 90% af sognene er fælles om at søndagens gudstjeneste afholdes ved 10-11tiden, og fortæller at de københavnske bysogne hver især forstår sig som en levende lokal bykirke. De er godt besøgte, og myten om tomme kirker lever dårligt i København.

Liturgien følger i udgangspunktet det autoriserede ritual fra 1992, og mange benytter sig forventeligt af de liturgiske variationer, som Ritualbogen anviser, fx brug af kyrie og gloria i gudstjenestens indledning, to læsninger i stedet for tre og en frit formuleret kirkebøn. Sognene tager sig ganske mange friheder, og der læses fra nye bønnebøger, ligesom der prøves med egne bønner. Nadveren kan indledes på tre forskellige måder, og det nye, men oldkirkeligt inspirerede ritual fra 1992 nadverritual C bruges nu i mere end 63% af stiftets kirker. Grunden er det poetiske og højtidelige sprogbrug, mens det prosaiske A-ritual, der efter luthersk forbillede prosaisk fortæller om nadverens betydning og er det mindst højstemte, nu kun bruges af 3%. Kun 8% varierer mellem to eller tre af nadverindledningerne henover kirkeåret. Det er værd at bemærke, at 44% af sognene følger en af disse indledninger, men alligevel selv foretager mindre eller større ændringer i nadverliturgien, fx ved at udelade Fadervor, når der er dåb, og større ved fx at udelade hele nadverindledningen, og begynde med indstiftelsesordene, eller ved en selv at formulere indstiftelsesordene. Uddelingen sker stadig omkring alterskranken, mens 10% arbejder med gående altergang, hvor man ikke knæler; det sker især ved større gudstjenester eller udendørs, fx 2. pinsedag. Det viser sig at mange flere tager del i nadveren, når den er gående end når den er knælende. Alkoholfri vin er i dag almindeligt, og nogle steder er der ligefrem valgmulighed. Det er også interessant, at brugen af brød nu er næsten ligeså udbredt som oblater. Mere end 53% foretager ændringer i dåbsritualet, bl.a. ved udeladelser eller ved at forkorte Trosbekendelsen, som det var tilladt i prøveperioden forud for autorisationen af Ritualbogen 1992.

Kun 26% har ikke væsentlige ændringer i forhold til Ritualbogen, mens man i de øvrige sogne arbejder meget bredt med højmessen, fx nye formuleringer af gudstjenestens indledende bøn, kollekten, nye formuleringer af eller helt udeladelse af ind- og udgangsbønnen, flyt af meddelelser til sidst i gudstjenesten lige før velsignelsen. Inddragelse af lægmandslæsninger er i fremgang. I det hele taget er mange af ændringerne motiveret af at ville delagtiggøre kirkegængere i gudstjenesten, og i god evangelisk-luthersk tradition at skabe en liturgi der er forståelig, og som let kan aflæses, fx ved en anerkendelse af liturgiens kropslighed.

Perler på snor: de mange hverdagsgudstjenester

Der er ingen tvivl om, at højmessen stadig har sognenes primære fokus, men det er også meget tydeligt, at der arbejdes indgående med andre gudstjenesteformer. Mere end 95% af alle sogne har flere gudstjenester end højmessen. Det er virkelig et markant tal. Langt de fleste af disse gudstjenester ligger på andre dage end søndag, og der er samlet flere gudstjenester hen over ugen end om søndagen. Præster, organister og kirkebetjening har fået mere at lave. Der er fokus på at tilbyde mere målrettede gudstjenester på tidspunkter, Folkekirkens medlemmer kan. Enkelte kirker har mere end 40 dåbsgudstjenester om året: dåbsgudstjenesten lørdag formiddag ml. kl. 11-12 er slået fuldt igennem, færre end 5% af sognene har ikke lørdagsdåb. Liturgien er meget forskellig, og dåbsritualet varieres, om end kernen med selve døbeordene og den efterfølgende velsignelse ikke ændres. Ofte bruges klaver og flygel uden brug af orgelet.

Herudover er der en rig variation på gudstjenester henover alle ugens dage på alle tidspunkter. Morgen-, fyraften- og aftensang er populært, men også musikgudstjenester, kantategudstjenester, rytmiske, jazz, gospel, natkirke, meditationsgudstjenester og mange flere. Nogle er klassiske andagter, andre store og ressourcekrævende gudstjenester med stort udstyr. Der synes samtidig at være et fokus på de stille og meditative andagter. Helt kortfattet må vi konstatere, at der arbejdes meget fokuseret på disse gudstjenester, og mange sogne melder ud at de er velbesøgte, om end der foretrækkes kvalitet frem for kvantitet. Det bliver en stor gevinst at dokumentere disse nyere gudstjenestetyper, så sognene gensidigt kan inspirere hinanden. På samme måde er det nyttigt at se på gudstjenesteerfaringerne uden for kirkerummet, da mere end 80% af kirkerne lejlighedsvis har friluftsgudstjenester, ofte med nadver. Nu hvor det er tilladt at vie brudepar uden for kirkerummet, så er det nyttigt at kvalificere de erfaringer, vi allerede har.

Salmer og musik

Den Danske Salmebog 2002 bød velkommen til en række nye salmer, hvis kvalitet er så anerkendt at alle sogne benytter dem i nogen grad, mens 56% af sognene synger dem hyppigt. Hele 60% bruger også salmer uden for salmebogen, og ligeså mange efterlyser flere nye salmer inden for alle kategorier, men især til dåb, børne- og familiegudstjenester, konfirmation, vielse og herunder vielse af samkønnede. Flere skriver, at især de kirkelige lejlighedsgudstjenester er populære, men at der mangler salmer til dem. Men også flere bibelhistoriske salmer efterspørges, måske som en pædagogisk strategi i en tid, hvor bibelhistorien ikke kan forventes kendt, og genfortælling derfor kan afhjælpe et manglende kendskab til Bibelen. 81% benytter andre melodibøger, og 39% efterspørger en ny koralbog med flere melodier, - omvendt er 61% tilfredse med den nuværende.

Et af de store diskussionsemner de seneste år er orgelets monopol som gudstjenesteinstrument. Hvis nogen troede at orgelet ikke får konkurrence, så viser undersøgelsen at 61% af sognene benytter andre instrumenter, især klaver og flygel, men en rig variation af instrumenter finder vej både til højmessen og de øvrige gudstjenester, fx blæseinstrumenter som saxofon og trompet, guitar, keyboard, trommer og andre slagtøj, strygere, bas etc. Flere sogne bruger flere instrumenter til alle slags gudstjenester, og nogle få har helt fravalgt orgelet. Trods Folkekirkens stadig vanskeligere økonomi synes gudstjenestemusikken at have fokus i flertallet af sogne, hvad enten det er orgel eller ej, og mangfoldigheden peger på at der ressourcemæssigt satses på den populærmusikalske tradition. 55% arbejder med andre genrer som jazz, pop, gospel og rock. Men helt overvejende er den klassiske musik, og orgelet er stadig det dominerende instrument til søndagsgudstjenesten, for andre instrumenter bruges hovedsagligt til lejlighedsgudstjenester og andre arrangementer.

Udfordringer for en fælles oplevelse af at være kirke

Selv om højmessen stadig er i fokus, og udvikler sig, så vinder andre gudstjenestetyper frem og har i antal passeret højmessen, formentlig også i deltagelse. Der er liv i den gamle dame, men hvordan vi skaber sammenhæng mellem søndage og lejlighedsgudstjenester er et godt spørgsmål, som undersøgelsen rejser, men ikke besvarer. Evangeliet og forkyndelsen er den egentlige sammenhæng, men kirkemusikken og liturgien er for længst anerkendt som vigtige med-forkyndere.

Københavns Stifts udvalg for gudstjeneste og salmer, 2013-14

Rasmus Nøjgaard, fmd., sognepræst og underviser i liturgi ved Pastoralseminariet København

Helene Dam, sekr., sognepræst og stiftspræst

Mogens Lindhardt, rektor ved Pastoralseminariet København

Pablo Llambías, forfatter og rektor for Forfatterskolen

Jørgen Emborg, musiker og komponist, docent ved Rytmisk Musikkonservatorium

Mads Høck, organist og underviser ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Janne Mark Eyermann, organist, sangskriver og komponist.

Københavns Stift

240 præster og 94 organister

108 sogne med i alt 113 kirker

Fordelt i 9 provstier:

Amagerbro Provsti
Amagerland Provsti
Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Bornholms Provsti
Frederiksberg Provsti
Holmens-Østerbro Provsti
Nørrebro Provsti
Valby-Vanløse Provsti
Vor Frue-Vesterbro Provsti