Højmesseforordningen trænger til en opdatering

Af Kirsten Weiss Mose

Som i resten af landet arbejder også kirkerne i Københavns Stift med mange lokale ændringer i højmessen.

En undersøgelse fra 2015 viste, at det kun var 26 % af stiftets kirker, der ikke har markante afvigelser i forhold til højmesseordningen.

Det arbejde, der sker i sognene med liturgi og gudstjeneste sker på et højt fagligt niveau og varierer på en lang række områder, fortæller sognepræst Rasmus Nøjgaard. Han er medlem af fagudvalget om gudstjenesten og formand for stiftsudvalget Gudstjeneste og Kirkemusik, som i 2015 stod bag en grundig undersøgelse af gudstjenestepraksis i Københavns Stift.

Og Rasmus Nøjgaard ser de mange afvigelser som et udtryk for, at der er behov for en revidering af den gældende højmesseordning fra 1992. 

”Ændringerne er et udtryk for, at vores nuværende ordning ikke længere er i overensstemmelse med hverken fagfolks eller kirkegængeres forståelse af kirke og kristendom, og at højmesseordningen derfor trænger til en opdatering,” siger han.

Proces kræver åbenhed fra alle parter

Det er ifølge Rasmus Nøjgaard afgørende, at liturgidebatten bliver bred, så biskopperne kan træffe beslutning om det videre forløb på så bredt og kvalificeret et fundament som muligt.

Han håber derfor på, at alle, som interesserer sig for gudstjenesten, vil tage aktivt del i debatten.

”Den kommende debatfase bliver utrolig spændende at tage del i. Gudstjenesten er kirkens hjerteslag, og derfor håber jeg, at alle deltagende parter vil gå til processen med åbent sind,” siger han og uddyber.

”For biskoppernes vedkommende gælder det om at tage de indkommende tilbagemeldinger yderst alvorligt, og for deltagerne i debatterne gælder det om at gå til processen med en åbenhed over for, at de igennem forløbet kan blive klogere på kirkens grundlag og udgangspunkt.”