Nyhedsbrev skal lette samarbejdet
Orientering af ansatte og frivillige om større tiltag og projekter i stiftet er målet med nyt nyhedsbrev for ansatte i Københavns Stift.
Af Ulla Haahr
Der er grøde i folkekirkens arbejde i Københavns Stift. Initiativer popper op, og nye samarbejder ser dagens lys.
'Stiften - Nyhedsbrevet for ansatte og frivillige i Københavns Stift' er navnet på Københavns Stifts nyhedsbrev, som vil orientere ansatte og frivillige om større tiltag og projekter i stiftet. Formålet er at lette arbejdet og styrke muligheden for samarbejde og koordinering
Nyhedsbrevet er en mulighed for at følge med i, hvilke ideer der arbejdes med rundt omkring i stiftet, og hvad der i det hele taget sker i stiftet af større begivenheder og tiltag med relevans for de fleste, fortæller Jens Andersen, menighedsrådsformand i Vesterbro Sogn og formand for kommunikationsudvalget i Københavns Stift.
Det kan I læse i nyhedsbrevet
- En til to større og en til to mindre historier om fx samarbejdsprojekter, efteruddannelse, strukturudvikling mm.
- Kalender: workshops, kursusdage, landemode, stiftsrådsmøder og andre arrangementer for ansatte og frivillige.
- Nyansatte de seneste to måneder
- Tilmeld dig nyhedsbrevet
”Vi vil gerne gøre det lettere for ansatte og menighedsråd at følge med i de mange forskellige projekter, der hele tiden bliver søsat i Københavns Stift.
Samtidig ønsker kommunikationsudvalget at styrke bevidstheden om, at vi som folkekirke løfter en fælles opgave i stiftet.
"Ambitionen er at levere et arbejdsredskab, som skal gøre det lettere at indrette sit arbejde på baggrund af viden om, hvad der i forvejen sker af større tiltag i stiftet,” siger Jens Andersen.
Udvalgte historier hver anden måned
Informationsmængden for ansatte og frivillige i folkekirken er i forvejen stor.
Derfor udkommer nyhedsbrevet hver anden måned, og vi vil bestræbe os på at udvælge det mest aktuelle og relevante inden for nyhedsbrevets ramme.
Her kan du læse nyhedsbrevet
Nyhedsbrevet henvender sig til alle ansatte og frivilligt engagerede i Københavns Stift, men vi har ikke adgang til alles e-mailadresser. Derfor vil I modtage nyhedsbrevet i sognets og provstiets hovedindbakke. Og det er herefter et ansvar for den, der administrerer sogne-mailboksen, at sende nyhedsbrevet videre til samtlige frivillige og ansatte i sognet.
Stiftets præster modtager nyhedsbrevet i egen indbakke, da vi har direkte adgang til disse e-mailadresser. Desuden lægges nyhedsbrevet på DAP’en.
Hvis I ønsker at modtage nyhedsbrevet direkte i jeres egen indbakke, kan I tilmelde jer nyhedsbrevet her
Vi har brug for jeres hjælp
'Stiften - Nyhedsbrevet for ansatte og frivillige i Københavns Stift' har et stramt format, så kun det allermest nødvendige og relevante finder plads. For at kunne finde vej til netop de historier, har vi brug for jeres hjælp. Dette gælder ikke mindst, når I har ansat en ny medarbejder hos jer.
Stiften - Nyhedsbrevet for ansatte og frivillige i Københavns Stift
Nyhedsbrevet bliver produceret af Presse og Kommunikation i Københavns Stift
Skriv til os, hvis I har ris, ros, ideer eller nyt om ansatte hos jer: kikkbh@km.