Fortsæt til hovedindholdet
At tro med sanserne
”Mindfulnessgudstjenester giver ro og åbner kirken op”

Præst: Mindfulnessgudstjenester giver ro og åbner kirken op

For Birgitte Kragh Engholm er MindfulnessGudstjenester med til at imødekomme det moderne menneskes længsel efter ro, nærvær og fordybelse i en ofte hektisk hverdag. Man kommer helt ned i kroppen og ind i hjertet, siger præsten

I 2015 blev den første MindfulnessGudstjeneste afholdt i Danmark. Det var Birgitte Kragh Engholm, som er præst i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro, der stod bag. Hun oplevede, at mange mennesker søgte efter noget spirituelt, men at denne spirituelle nysgerrighed var hjemløs. For at idemødekomme dette behov, fik hun idéen om at afholde en alternativ form for gudstjeneste: nemlig MindfulnessGudstjenester.

For Birgitte Kragh Engholm handler det ikke så meget om, at den gamle gudstjeneste ikke ’er god nok’, men hun mener, at en gudstjeneste kan være mange forskellige ting. Det her er altså en anden måde at holde gudstjeneste på, som er mindre traditionel, og hvor det handler om at finde ind til roen og lade kroppen og sjælen tale sammen i det, mange kan opleve som en hektisk hverdag.

”Når vi holder MindfulnessGudstjenester, søger vi roen for at nå dybere ned i kroppen og helt ind i hjertet. Tempoet er sat helt ned, og der er gjort plads til meditationer, for at roen, troen og eftertanken kan være til stede på samme tid, side om side.”

Det handler om at komme ned i kroppen

MindfulnessGudstjenester kan åbne kirken op for mennesker, der ikke er så vante til at gå i kirke. For Birgitte Kragh Engholm er folkekirken ’meget i hovedet’, som hun siger. Og derfor ønsker hun at holde gudstjenester, der er lidt mere enkle, lidt mere håndholdte og lidt mere ’i kroppen’.

Det at være til stede i kroppen er en måde at komme tættere ind i livet på

Birgitte Kragh Engholm, Sct. Matthæus Kirke

”Det at være til stede i kroppen er en måde at komme tættere ind i livet på,” siger hun og fortsætter: ”Jeg kan mærke et tydeligt behov i mit sogn for noget mere meditativt, og kirkens rum er jo i sin kerne skabt til eftertanke, og sådan vil jeg gerne være med til at bruge det. Vi tænder stearinlys i hele kirkerummet. Det giver varme og iscenesætter rummet til nænsomhed og nærvær. En deltager sagde engang til mig, at det var lidt som at ”komme ind og få en dejlig varm sweater på.”

Det er ikke alle præster, der mener, at mindfulness og kristendom har noget med hinanden at gøre. Flere kritiserer sammenblandingen af mindfulness og kristendom og mener, at mindfulness repræsenterer et indadvendt jeg-orienteret livssyn, hvor udgangspunktet er en selv, og hvor man kan skabe trivsel med sig selv som udgangspunkt. De fastholder, at kristendommen er udadvendt og i højere grad handler om at kigge ud i verden og se ens næste. Udgangspunktet er altså først og fremmest den anden og ikke en selv. Men Birgitte Kragh Engholm mener, at mindfulness kan understøtte kristendommen på en positiv måde.

Brobygning mellem mennesker og den kristne fortælling

Hun ser det som et led i at bygge bro mellem mennesker på Vesterbro og den kristne fortælling. Derfor er det også væsentligt for hende at understrege, at MindfulnessGudstjenester på mange måder er relativt almindelige gudstjenester, hvor der indgår både salmer, bønner og refleksioner. Det er altså en gudstjeneste, men med en ny form for åbenhed, hvor der ifølge præsten er skabt mere ro til at sænke skuldrene.

Man kunne måske forestille sig, at mindfulness mest var et initiativ, der vil tale til kvinder og medvirke til at invitere kvinder ind i kirken, men fremmedgøre mænd. Det mener Birgitte Kragh Engholm ikke er tilfældet.

”Sådan er det ikke i København og slet ikke på Vesterbro.”

Hun fortæller, at hendes menighed er ret ung, og deltagerne er alt fra ældre gymnasieelever og mennesker midt i 50’erne som hende selv, og at både alders- og kønsfordelingen er meget blandet. 

For Birgitte Kragh Engholm har MindfulnessGudstjenester i det hele taget været en måde at få ’nye ansigter’ ind i kirken på, og faktisk har hun oplevet, at nogle af dem senere også begyndte at dukke op til søndagens gudstjenester.