Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Advarsel om phishing mails fra falske afsendere 

Lige nu er falske mails i omløb om indkøb af gavekort. Husk at få bekræftet identiteten på afsenderen.  


Af Niels Jarler

Flere rapporterer om emails, hvor falske afsendere udgiver sig for sognepræster, der ønsker at få udbetaling for udlæg til f.eks. gavekort.

Anmeld forsøg på svindel til politiet

Forsøg på svindel ved hjælp af falske afsendere skal anmeldes til politiet. Politiet har oprettet en særlig side, der guider jer gennem anmeldelsen. Her får I også oplysninger om, hvilken dokumentation du skal sende med anmeldelsen. Husk at tage et skærmbillede af mailen. 

Gå til anmeldelse på politi.dk


Har I modtaget, eller har I mistanke om, at I har modtaget en falsk mail med dette formål, har Folkekirkens IT følgende vejledning: 

Falske afsendere

Man kan med jævne mellemrum opleve at modtage mails, hvor afsenderen udgiver sig for at være en anden.

Det kunne f.eks. være en mail fra en "kollega" eller "bekendt", der beder om penge eller brugernavne/adgangskoder. I de tilfælde er det vigtigt at sikre sig, at det er den rette, man kommunikerer med. Det kan man f.eks. gøre ved at kontakte vedkommende på en måde, man kender i forvejen, f.eks. på telefonen eller via en mailadresse, man har i adressekartoteket i forvejen.

Hvis man konstaterer, at det er et forsøg på svindel, så skal man slette mailen og evt. blokere brugeren i spamfilteret, så man ikke modtager yderligere henvendelser. Hvis man kan se, at mailen er sendt til mailadresser på Kirkenettet (@km.dk), så kan man tage fat i supporten hos Folkekirkens It, der kan blokere generelt for mailadressen på Kirkenettet.

Hos flere udbydere af mailadresser, f.eks. Google, kan man også anmelde afsenderen, så kontoen kan blive lukket permanent. Fremgangsmåden for dette er forskellig fra udbyder til udbyder, men Google anvender f.eks. denne formular:

Anmeldelse af gmail-adresse


For yderligere oplysninger kontakt

Kontorchef Helle Ostenfeld, 3347 6500 / heo@km.dk

Digital kommunikationskonsulent Niels Jarler, 2247 9617 / nja@km.dk