Brev fra Peter Skov-Jakobsen

Kære ansatte og frivillige i Københavns Stift

Hvor er jeg glad for at kunne skrive til jer, at vi fra onsdag kan lægge nogle af de mest hæmmende corona-restriktioner for vores kirke væk. Blandt andet har regeringen lempet arealkravene under gudstjenester og kirkelige handlinger, og vi kan igen synge sammen under gudstjenester og kirkelige handlinger.

Der er så meget, som vi de seneste måneder ikke har kunnet gøre på grund af restriktioner. Alligevel har I, der er ansatte og frivillige i stiftets kirker, ydet en imponerende indsats for at gøre kirken nærværende.

Nogle har gjort et grundigt stykke arbejde for at give de korte gudstjenester indhold og mening. Nogle har arbejdet behind the scenes for at sikre gode forhold for deltagerne og for at skabe tryghed blandt såvel ansatte/frivillige som brugere. Nogle har bag plexiglas og med behørig afstand sunget på vegne af alle os andre. I det hele taget er der endnu en gang grund til at trække vejret og glæde sig over, hvor dygtigt og fleksibelt alle har arbejdet for at skabe meningsfulde gudstjenester og kirkelige handlinger.

Skulle vi have arbejdet mere ihærdigt på en hurtig genåbning af folkekirken? Det spørgsmål er der forskellige holdninger til i folkekirken. Jeg har som en del af folkekirkens taskforce haft indflydelse på, hvordan vi har ageret. Derfor synes jeg også, at det er på sin plads, at I kender til min holdning til det.

Folkekirken er en samfundsbærende institution. Ved at følge regeringens anbefalinger har vi taget - og tager fortsat - vores del af ansvaret for, at nedlukningen af samfundet sker forsvarligt. Det samme gælder genåbningen.

Vi har naturligvis udfordret anbefalingerne, for kirken er en betydningsfuld instans for rigtigt mange, og det er vigtigt, at vi er til stede for dem, der har brug for os. Men jeg mener, at beslutningerne på kirkens område har været fornuftige.

På trods af restriktionerne har kirken været åben, og det har været muligt, fordi vi har været stand til at håndtere opgaven. Det er væsentligt at huske på, hvis man gerne havde set folkekirken presse endnu mere på for at blive en del af genåbningen tidligere på foråret.

Noget af det, jeg håber, at I alle tager med jer fra det seneste år, er påmindelsen om den vigtige rolle, vi spiller for så mange mennesker i Københavns Stift. Selvom der har været mere stille i vores kirker og menighedslokaler det seneste år, end der plejer, har jeres indsats betydet, at vi fortsat har være tilstede i folks liv. Vi har ikke malet byen rød eller revolutioneret gudstjenesten. Men vi har været tilstede, vi har undervist, haft samtaler, spillet og sunget for mennesker, trøstet, døbt og holdt gudstjenester.

Alt sammen, fordi vi har noget på hjerte, som vi alle har brug for. Ikke mindst, når tilværelsen viser sig fra sin mere skrøbelige side.

Mange hilsner

Peter Skov-Jakobsen