Danskerne holder fast i folkekirken

Af Ingeborg Marie Nielsen

Størstedelen af Danmarks befolkning er medlem af folkekirken, og de melder sig sjældent ud igen.

Når andelen af medlemmer alligevel falder, skyldes det i høj grad indvandring. Befolkningen vokser, og nye danskere har ofte en anden religiøs baggrund.

Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020” fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Forsker Karen Marie Leth-Nissen forklarer, at det stabile medlemskab ser ud til at skyldes, at det rækker ud til mange former for fællesskab.

- Undersøgelsen viser, at et flertal af danskerne betragter folkekirken som en integreret del af vores samfund og finder det naturligt, at den er med til at løse fælles sociale opgaver. På den måde er kirken med til at holde sammen på det danske samfund. Det er vigtig viden, som kan være med til at udvikle folkekirkens store arbejde til gavn for hele befolkningen, siger Karen Marie Leth-Nissen.

Medlemskabet er ofte forankret i en bredere social sammenhæng som f.eks. familien, nationen, kristendommen eller samfundet. Når befolkningen skal svare på, hvorfor de er medlem af folkekirken, vælger de i gennemsnit fire årsager.

Næsten halvdelen – 43 procent – angiver, at deres kristne tro er en årsag, mens 58 procent angiver, at de ønsker at støtte op om den kristne kulturarv. 51 procent føler, at det som dansk statsborger er naturligt at være medlem af folkekirken, og 60 procent vil med deres medlemskab være med til at bevare Danmarks historiske bygninger.

Det stabile medlemskab giver især mening for danskerne i kraft i kollektive sammenhænge som for eksempel familiefester, skolegang og foreningsliv. Det viser sig blandt andet ved, at 70 procent af befolkningen støtter op om, at konfirmationsforberedelse afvikles i skoletiden.

Det er en udbredt forventning fra medlemmerne, at folkekirken skal tage sig af socialt arbejde og gøre noget godt for de svage i samfundet.

Særligt i hovedstaden

Biskop Peter Skov-Jakobsen er glad for at se, hvor integreret folkekirken er i befolkningens kulturelle, sociale, politiske og religiøse liv.

- Undersøgelsen bekræfter, at kirken er en stor del af vores hverdag. Så integreret, at vi kan glemme, hvor markant og fint, det er. Ofte handler forholdet til kirken om tradition og familie og dermed om følelser og erfaringer, siger han.

Det er allerede kendt, at medlemsandelen er lidt mindre i København end i resten af landet. Vi lever i en pulserende storby, og det skaber andre vilkår og stiller samtidig særlige krav til sognene i København.

- Set med københavnerøjne lever metropolmennesket blandt mange holdninger og iagttagelser, som hele tiden trænger sig på. De stiller mere kritiske spørgsmål og forlanger, at kirken argumenterer for sin tilstedeværelse. At vi er tydelige med, hvem vi er, og hvad vi kan. Det skal vi kunne, og det bliver vi hele tiden bedre til.

Han forklarer, at andelen af medlemmer i København er præget af demografien, indvandringen. Ikke kun fra ikke-vestlige lande, men også arbejdskraft fra andre EU-lande, som ikke melder sig ind i folkekirken.

- Sådan er det i hvert fald nu, og det understreger vigtigheden af vores migrantarbejde, som inviterer kristne udlændinge ind i folkekirken. Vi skal altid huske respekten for andre borgere med andre traditioner og trosretninger. Her er det vigtigt at holde kirken åben, så alle føler sig velkomne, siger Peter Skov-Jakobsen.

Det viser undersøgelsen også

• I 2020 var 74 procent af den samlede befolkning medlem af folkekirken. 85 procent med dansk herkomst var medlem.
• 86 procent af den samlede befolkning har dansk herkomst. 98 procent af folkekirkens medlemmer har dansk herkomst.
• I alt har 77 procent af befolkningen gennem de seneste 12 måneder haft kontakt til kirken.
• 56 procent har haft kontakt ifm. dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. 22 procent har haft kontakt ifm. koncerter, foredrag eller andre kulturelle arrangementer.
• Jo højere uddannelsesniveau og jo højere alder, des større medlemskab af folkekirken.
• Medlemmernes kontakt med kirken er stigende med deres uddannelsesniveau.
• Folkekirkens medlemsskare består 55 procent kvinder og 45 procent er mænd.