Nyheder
Nyheder

Danskerne holder fast i folkekirken

Stor befolkningsundersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter viser, at folkekirkens medlemmer er stabile, og medlemskabet ofte er forankret i en bredere social sammenhæng.  

77 procent af befolkningen har gennem de seneste 12 måneder har haft kontakt til folkekirken, viser ny undersøgelse. Foto af Brønshøj Kirke: Københavns Stift

Af Ingeborg Marie Nielsen

Størstedelen af Danmarks befolkning er medlem af folkekirken, og de melder sig sjældent ud igen.

Når andelen af medlemmer alligevel falder, skyldes det i høj grad indvandring. Befolkningen vokser, og nye danskere har ofte en anden religiøs baggrund.

Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020” fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Forsker Karen Marie Leth-Nissen forklarer, at det stabile medlemskab ser ud til at skyldes, at det rækker ud til mange former for fællesskab.

- Undersøgelsen viser, at et flertal af danskerne betragter folkekirken som en integreret del af vores samfund og finder det naturligt, at den er med til at løse fælles sociale opgaver. På den måde er kirken med til at holde sammen på det danske samfund. Det er vigtig viden, som kan være med til at udvikle folkekirkens store arbejde til gavn for hele befolkningen, siger Karen Marie Leth-Nissen.

Medlemskabet er ofte forankret i en bredere social sammenhæng som f.eks. familien, nationen, kristendommen eller samfundet. Når befolkningen skal svare på, hvorfor de er medlem af folkekirken, vælger de i gennemsnit fire årsager.

Næsten halvdelen – 43 procent – angiver, at deres kristne tro er en årsag, mens 58 procent angiver, at de ønsker at støtte op om den kristne kulturarv. 51 procent føler, at det som dansk statsborger er naturligt at være medlem af folkekirken, og 60 procent vil med deres medlemskab være med til at bevare Danmarks historiske bygninger.

Det stabile medlemskab giver især mening for danskerne i kraft i kollektive sammenhænge som for eksempel familiefester, skolegang og foreningsliv. Det viser sig blandt andet ved, at 70 procent af befolkningen støtter op om, at konfirmationsforberedelse afvikles i skoletiden.

Det er en udbredt forventning fra medlemmerne, at folkekirken skal tage sig af socialt arbejde og gøre noget godt for de svage i samfundet.

Det viser undersøgelsen også:

  • I 2020 var 74 procent af den samlede befolkning medlem af folkekirken. 85 procent med dansk herkomst var medlem.
  • 86 procent af den samlede befolkning har dansk herkomst. 98 procent af folkekirkens medlemmer har dansk herkomst.
  • I alt har 77 procent af befolkningen gennem de seneste 12 måneder haft kontakt til kirken.
  • 56 procent har haft kontakt ifm. dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. 22 procent har haft kontakt ifm. koncerter, foredrag eller andre kulturelle arrangementer.
  • Jo højere uddannelsesniveau og jo højere alder, des større medlemskab af folkekirken.
  • Medlemmernes kontakt med kirken er stigende med deres uddannelsesniveau.
  • Folkekirkens medlemsskare består 55 procent kvinder og 45 procent er mænd.

Om befolkningsundersøgelsen

  • Undersøgelsen "Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020" skal bidrage til en solid og opdateret beskrivelse af danskerne religiøsitet i 2020. 
  • Den er den største af sin art og består af to dele:
  • 1. del er en spørgeskema-undersøgelse blandt 4000 voksne danskere om trosforestillinger, religiøs adfærd og holdninger til folkekirken.
  • 2. del består af en kvalitativ interview-undersøgelse med samme fokus, som udkommer i 2022.
  • Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har taget initiativ til undersøgelsen. Norstat og Danmarks Statistik har stået for indsamlingen af data.