Himmelske dage ikke fast københavnerbegivenhed

”Himmelske Dage på Heden” var titlen på kirkefestivalen i Herning, der fandt sted i Kristi Himmelfartsferien.

Festivalen har udviklet sig til en form for åbent folkemøde, siden ”Kirkedage” blev til ”Himmelske Dage” i København for tre år siden:

Arrangementerne foregik over hele byen – på torvet, i biblioteket, kirker og skoler. Også under den blå himmel (efter voldsom regn på åbningsdagen) i teltbyen ”Mulighedernes Marked” foldede den kirkelige mangfoldighed sig alvor ud: Danmission, Grundtvigs Forum, Krifa, Hoppekirke og mange andre kirkelige organisationer og foreninger side ved side.

Arrangørerne skønner, at der var 8-9000 deltagere på åbningsdagen. Som forventet ikke så mange som i hovedstaden, men inspirationen fra København var tydelig: Festivalen er rykket ud i byrummet.

Spørgsmålet er, om det indholdsmæssigt er lykkedes at fortsætte udviklingen i retning af at åbne sig mod omverdenen – at vise kirke og troens relevans for samfundet ved at møde mennesker, hvor de er?  

”Jeg var til mange gode debatter, hvor koblingen var fuldt til stede. Fx om verdensmålene," siger biskop Peter Skov-Jakobsen.

”Der var dog også andre gange, hvor jeg tænkte, at vi var tilbage ved de mere indforståede kirkedage, hvor indholdet først og fremmest var interessant for kirkens egne folk. For eksempel ville jeg ønske, at der på ”Mulighedernes Marked” var repræsentanter fra andre dele af samfundet. Det kulturelle foreningsliv, fagforeninger eller politiske partier. Det ville for mig være et tydeligt tegn på, at festivalen lykkes med at vise, at kirken er en del af samfundet.”

Ikke en Københavnerfestival

Siden Himmelske Dage fandt sted i København og tiltrak over 30.000 deltagere, har det været diskuteret, om festivalen oftere bør finde sted i hovedstaden og med kortere intervaller end de nuværende tre år – fx hvert andet år. 

Men den diskussion er foreløbigt sparket til hjørne.

Næste gang bliver Roskilde Stift vært, og der er fortsat tre år mellem de Himmelske Dage.

”København har som hovedstad nogle indlysende fordele som vært. Vi kan nå mange borgere blot ved at være til stede i det offentlige rum – og som storby med en meget sammensat og blandet befolkning er vi meget fokuserede på at nå andre end de kirkevante – blandt andre de unge. Men vi må også erkende, at de økonomiske forudsætninger for at skulle være vært ikke er tilstede,” lyder det fra Peter Skov-Jakobsen.

Derfor var det - efter samråd med provster og et fælles møde mellem stiftsrådet og provstiudvalgene - indlysende for biskoppen ikke at lægge billet ind på et nyt værtsskab her i foråret, da Himmelske Dage i 2022 var under drøftelse. Ikke blot mangler den landsdækkende økonomiske medfinansiering, Københavns Stift har også andre store satsninger i de kommende år.

Prioritering nødvendig

For efter mange års forarbejde ser det endelig ud til, at der kommer skred i planerne om et Bibliarium i København: Et bibelsk oplevelsescenter i Skt. Andreas Kirke.

Der forestår fortsat at få finansieringen helt på plads, men der er opbakning fra de væsentligste aktører, og Peter Skov-Jakobsen udpeger selv Bibliarium som et prioriteret indsatsområde for stiftet i de kommende år.

Derudover vil stiftet også styrke indsatsen over for immigranter med kristen baggrund i hovedstaden. Et tværgående samarbejde mellem provstier, Vesterbro Sogn og Stiftsrådet ser ud til at falde på plads i løbet af efteråret.

Det vil betyde en indsats for at udbrede kendskabet til folkekirken gennem netværkskoordinering og kommunikation til de mange kristne udlændinge i København, som eksempelvis internationale studerende og personer, der er udstationerede for deres virksomhed eller på anden vis er kommet til landet. Målet er på sigt en engelsksproget menighed.

Endelig er der tre nye kirker på vej i de nye bydele i Nordhavnen, Sydhavnen og Ørestaden. Og den slags koster også en del penge.

”Det er nødvendigt og vigtigt at prioritere vores midler, og alle disse områder har betydning for københavnerne. Så det glæder jeg mig over. Men jeg har også en drøm om, at vi igen i de københavnske gader, på torvene og under himlen skal have debatter og arrangementer, der placerer troen solidt i samfundet. Den drøm må gerne blive til noget en dag,” siger Peter Skov-Jakobsen.