Husk den fysiske omsorg under corona-krisen
Mens de fleste af os kan bevæge os rundt i butikker og på job i passende afstand i den gradvise genåbning af Danmark, skal sårbare og udsatte mennesker skal fortsat holde sig hjemme. Kirkerne har en særlig opgave, når det handler om at støtte dem – og mange er i gang.
Rasmus Nøjgaard fra Sankt Jakobs Kirke.
Af Ulla Haahr
Fra flere steder – som fx statsminister Mette Frederiksen – bliver der sat særligt fokus på, at der er udsatte, der har særlige behov i Corona-krisen. For efterhånden er det blevet klart, at vi som samfund kommer til at skulle leve med den farlige virus i mange måneder fremover. Derfor er der brug for mere og andet end digitale gudstjenester og andre digitale tilbud, som kirkerne har vist sig at være vældig gode til at udvikle.
Der er brug for indsatser, der handler om social kontakt og omsorg, der kan gøre hjemmelivet mere tåleligt for de sårbare mennesker, der fortsat bliver nødt til at isolere sig for ikke at udsætte sig selv for smitterisiko.
Det er en opgave, som mange kirker allerede tager sig af. Og i disse tider er det muligt både at tage hånd om især ældre mennesker og give unge, der tilbringer mange timer derhjemme foran skærmen til fjernundervisning en meningsfuld opgave.
Det er præcist det, som Skt. Jacobs kirkes hjælpetjeneste på Østerbro er lykkedes med. Gennem frivillige fra lokalområdet kan mennesker, der ikke bør eller tør gå ud, få hjælp til at få købt ind, hentet medicin og andre ærinder – både formiddag og eftermiddag. Hjælpetjenesten er altså tænkt som en praktisk hjælp, men det sociale islæt spiller en stor rolle, fortæller sognepræst Rasmus Nøjgaard, der er initiativtager:
”Der er et konkret behov for fx at få købt ind, og alle varer bliver afleveret til døren. Vi gør en dyd ud af at holde afstand. Og så er der en stor social dimension i at hilse på folk og have en lille snak med dem, spørge ind til deres situation og bringe dem et smil,” fortæller han.
Og det er ekstra væsentligt at være tilstede som kirke med at hjælpe de mest udsatte og dem, der er alene – hvad enten de er syge, gamle eller bange, mener han.
”Kirken repræsenterer også en social, diakonal funktion i samfundet, og det er væsentlig for sognet at vide, at kirken understøtter deres lokalmiljø i sådan en krise, ligesom det er vigtigt for sognebørnene at have mulighed for at yde hjælp lokalt.”
En del af de frivillige er konfirmander, og det er yderst lærerigt, at de kan hjælpe fremmede med at bruge lidt tid og opmærksomhed på dem.
”Det vil de huske resten af livet! Og de synes, det er meningsfuldt at købe ind og hjælpe. I denne tid, hvor der ingen konfirmandundervisning er, fungerer hjælpetjenesten som en praksis-undervisning. Ligesom modtagerne bliver meget opmuntret af at få leveret nogle gange af en konfirmand, andre gange af præsten eller en anden frivillig,” siger Rasmus Nøjgaard.
Der er mange andre måder, man kan støtte isolerede mennesker på. Andre kirker har fx lavet små sanghold, der synger uden for plejehjem og botilbud, holdt udendørs oplæsninger eller startet telefonkæder, sendt breve og bragt blomster ud
