Demokratimøde
På studietur til den engelske storby oplevede 18 menighedsrådsmedlemmer, ansatte og præster fra Nørrebro Provsti, hvordan man kan være kirke i et multireligiøst samfund. Det skal bruges til at udvikle kirken på Nørrebro.
De 18 udsendte fra Nørrebro sammen med nogle af deres værter. Det er Ole Hansen til højre i forreste række.
Af Ulla Haahr
Birmingham er en af Englands mest multietniske byer: Der er indvandrere og efterkommere fra det tidligere engelske imperium Pakistan, Indien, Bangladesh og Caribien – og i de senere år også fra Østeuropa. Det betyder, at alle kirker i byen er omgivet af et flertal af muslimsk troende, en del indiske sikher og en stor del ikke-troende.
Formålet med besøget fra Nørrebro provsti var netop at få inspiration til at være kirke sammen med andre religioner og ikke-troende til gavn for lokalsamfundet. Og det gjorde indtryk på en af deltagere, Ole Hansen, næstformand i Steffans kirkes menighedsråd, hvordan man har arbejdet med at opbygge tillid til hinanden gennem personlige relationer.
Fx har der i flere år været et tværreligiøst samarbejde mellem en gruppe religiøse ledere kaldes Fatihful Friends i bydelen Smethwick på initiativ fra David Gould, præst fra Holy Trinity Church.
”De fungerer i dag som en slags rådgivere, når der er brug for det pga. konflikter mellem forskellige grupper i området, og det var meget tydeligt for os, at der er en enorm respekt for dem, som bygger på, at der er så stærke personlige relationer mellem folkene,” fortæller Ole Hansen
Guidelines kan fremme dialogen
Et andet konkret eksempel er de guidelines for god dialog, som organisationen The Feast arbejder med. Formålet er, at unge via respektfuld dialog skaber grundlag for venskab på tværs af religion og tro. Her opfordres fx til, at man skal være ærlig med det man siger, og at man skal anerkende forskelle og ligheder i jeres religioner.
”Det er inspirerende, fordi mødet med andre religioner jo også handler om, at man skal stå ved det, man kommer fra. Det er det bedste udgangspunkt for en ligeværdig og tillidsfuld relation. Man skal, efter min mening, ikke postulere en enighed, som der ikke nødvendigvis er dækning for i den virkelige verden, men vedstå forskelligheden,” mener Ole Hansen.
Husk Onslow – arbejderen i netundertrøje
Også på et andet væsentligt område handler det om at huske baglandet, så at sige: En vigtig erfaring i kirkernes arbejde i Birmingham har været, at man har været gode til at byde nye beboerne med anden religiøs og etnisk baggrund velkomne. Men man ikke i samme grad været opmærksomme på den engelske arbejderklasse eller været gode til at imødekomme behov her.
”Det var et spændende spørgsmål, der blev rejst: Hvad gør kirken egentlig for Onslow (red: Mrs Hyacinths umulige svoger fra serien "Fint skal det være"). Føler han sig også velkommen, eller føler han sig fremmedgjort? Det skal vi også huske på i vores arbejde i folkekirken”, synes Ole Hansen.
I begyndelsen af juni skal deltagerne fra studieturen drøfte, hvordan man konkret kan bruge erfaringerne fra Birmingham i kirkeudviklingen på Nørrebro – som også er en smeltedigel af forskellige religioner og etniciteter.
”Vi kan fx blive bedre til at arbejde sammen på tværs af sognene, når det gælder om at tage initiativer til at opbygge relationer på tværs. Vi behøver ikke alle at opfinde den dybe tallerken. Fx kan vi starte med i fællesskab at få overblik over hvilke dialogorienterede grupper, der allerede findes i vores provsti,” siger Ole Hansen.
