Kirke-efterår i coronaens tegn
Det kirkelige liv skal fortsat foregå under restriktioner pga. risikoen for corona-smitte. Det betyder, at der stadig skal være afstand mellem os i kirkerummet, sognegården og kontoret, og begrænsninger på, hvor mange vi kan være samlet.
Af Ulla Haahr
Der er travhed i kirkerne her efter sommerferien, hvor mange udskudte konfirmationer, dåb og bryllupper nu finder sted. Der er ekstra travlt, fordi der stadig skal være én meters afstand mellem alle – og to meter, hvis vi skal synge. Og der må i alt være max én person pr. 2 kvadratmeter, når man hovedsageligt sidder ned. Undtagen når man deler bolig eller til dagligt er i tæt kontakt – fx som kærester der ikke bor sammen.
Kort sagt, så gælder både afstands- og arealkravene stadig overalt i folkekirken. Det kan skabe frustrationer og forvirring. Fx undrer det mange, at konfirmandforberedelserne skal foregå under andre vilkår, end dem der gælder for daginstitutioner og skoler. Her må børnene nemlig godt være tættere sammen og har næsten normale forhold. Det har givet anledning til mange spørgsmål.
Men der er simpelthen andre retningslinjer for folkekirken - og derfor også for konfirmandundervisningen.
”Jeg kan godt forstå, at mange har svært ved at se logikken i, at der er forskel på restriktionerne, når det hele i bund og grund handler om at undervise børn og unge. Der er ikke andet at gøre end at acceptere det. Og huske på, at vi kan forvente, at der kommer nye udbrud, og at smitten stiger i det kommende vinterhalvår. Derfor giver det god mening at holde fast i både afstand og begrænsninger på, hvor mange vi kan være sammen.,” siger Peter Skov-Jakobsen, Københavns biskop.
Samtidig understreger han, at situationen bliver fulgt nøje i folkekirkens corona-taskforce: ”Vi håber naturligvis, at den generelle udvikling bliver så god, at der kan komme lempelser i restriktionerne, og så melder vi det straks ud.”
Forsamlinger og mundbind
Regeringen og de politiske partier ændrede i august desuden på, hvor mange deltagere der må være til udendørs begravelser, nemlig 200 personer. Samtidig er mundbindet også blevet mere almindeligt i vores samfund. Dels er der kommet krav om at bruge det i offentlig transport. Dels er der stadig flere, der selv vælge tage et mundbind på, når man fx er ude at handle - eller i kirke.
Og det kan være en god idé at bruge mundbind, hvis man fx tilhører risikogrupperne. Men det er også vigtigt at huske, at det ikke er grønt lys for, at man må være flere eller sidde tættere sammen til gudstjenesten eller konfirmationen. Det betyder heller ingen lempelser, når man synger.
FAKTA OM TASKFORCE
Den særlige corona-taskforce, der blev nedsat i marts, igen mødes jævnligt for løbende at drøfte de forskellige udfordringer.
Medlemmerne er: Peter Skov-Jakobsen, biskop, Jette Madsen og Asger Gewecke, stiftskontorchefer, Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Per Buchholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen og Peter Birch, formand for Provsteforeningen og Ulla Haahr, leder af Presse og Kommunikation i Københavns Stift.
Lene Graakjær Lund, HR-chef i Kirkeministeriet, deltager som observatør.
