Københavns Stift vokser – Et nyt sogn er dannet
Ørestad Sogn er Danmarks nyeste sogn. Indtil nu har bydelen Ørestad været en del af Islands Brygges Sogn. Men på grund af voldsom befolkningstilvækst bliver det store sogn nu delt på midten. Dermed bliver et nyt sogn skabt, der ovenikøbet også snart får en helt ny kirke.
Islands Brygge og Ørestad er blevet adskilt. På dette billede fra Amagermotorvejen er bilerne derfor på vej ind i Ørestad Sogn og ikke Islands Brygge som hidtil. Foto: Josve05a (CC BY 3.0) - redigeret.
Af Niels Jakob S. Mye
I Københavns Stift er der 94 sogne. Snart 95. For Kong Frederik X har netop givet tilladelse til, at Ørestad Sogn kan dannes. Islands Brygges Sogn har altid været et af de større sogne i Københavns Stift, både når det gælder areal og indbyggertal. I 2016 blev Ørestad lagt til Islands Brygges Sogn, men siden er bydelen Ørestad vokset med en sådan hast (1000 nye beboere i kvartalet!), at dannelsen af et nyt, selvstændigt sogn har været nødvendig.
Michael Krogstrup Nissen er provst i Amagerbro provsti. En provst leder og koordinerer arbejdet i et provsti, der består af en række individuelle sogne. Nu får Michael Krogstrup Nissen så endnu et sogn at være provst for, og det glæder ham:
”Islands Brygges Sogn har været udfordret på en lang række parametre. Det gælder især for menighedsrådet, som består af folkevalgte frivillige, som står med mange opgaver og ansvarsområder. De skal administrere sognets økonomi, de er ansvarlige for kirkernes ansatte og de ansvarlige for den daglige drift. Jo større et sogn er, jo mere komplekst bliver det arbejde,” forklarer Michael Krogstrup Nissen.
Det ny sogn får en ny kirke, som forventes at stå færdig i 2026. Foto: Henning Larsen Architechts / Vivid Vision.
Når sognedelingen er endeligt gennemført, vil de to sogne hver være ansvarlige for et langt mindre maskineri, som gør det mindre bureaukratisk at drive kirke – og det forbedrer også lokalforankringen, ifølge Michael Krogstrup Nissen:
”Geografisk var det gamle Islands Brygges Sogn et ret stort område. I København kan man for det meste ret hurtigt gå fra sogn til sogn. Det kunne man ikke i Islands Brygge. Der er faktisk ret langt fra Langebro til det sydligste Vestamager, så de to bydele relaterer ikke naturligt til hinanden. ”
Den ny sognegrænse er markeret med rødt. Islands Brygges sogn og Ørestad sogn opdeles ved Vejlands Allé. Foto: Google Maps og Københavns Stift.
Sognegrænser og sognebånd
Det ny sogn strækker sig fra Vejlands Allé ned til Kalvebodbroen, hvor Amagermotorvejen rammer Avedøre Holme. Sognegrænsen mod øst og mod naboerne i Tårnby Sogn forbliver som den var under Islands Brygges Sogn. Dermed er det kun indbyggerne syd for Vejlands Allé, der kommer til at opleve ændringen (se kort herover).
Hvis man bor nord for Vejlands Allé, bliver det muligt at følge med over i det ny Ørestad Sogn, hvis man ønsker det. Det kaldes at ”løse sognebånd”, og det er i øvrigt altid en mulighed i folkekirken – også selv når der ikke bliver rykket rundt på sognegrænserne.
Det er netop reglerne om sognebånd og om stemmeret til det kommende menighedsrådsvalg, der har krævet mest arbejde i Kirkeministeriet og i Københavns Stift. Forud for Kong Frederik X’s kongelige resolution har der nemlig været kontorchefer og stednavneudvalg og mange andre kloge hoveder involveret i arbejdet med at sikre, at det ny sogns dannelse bliver så gnidningsfrit og uproblematisk som muligt.
Provst Michael Krogstrup Nissen i Amagerbro Provsti tror da også på, at indbyggerne i det Ørestad Sogn får en umærkelig overgang:
”Der er jo rigtig mange mennesker, som i almindelighed ikke helt ved, hvilket sogn, de hører til. Men jeg ved da, at der er folk i Ørestad, er blevet forundret over, at de måtte en tur til Islands Brygge for at få lavet forskellige ting på kirkekontoret omkring civilregistrering. De mennesker vil jo kunne mærke, at der er kommet et nyt sogn, når der pludselig dukker et kirkekontor op i Ørestad.”
Fortid og fremtid
I forbindelse med corona-epidemien blev det pludseligt populært at spørge ”hvad fuck er et sogn?” Selvom Danmark har været inddelt i sogne siden 1100-tallet, står det alligevel ikke altid klart for folk, hvad sogne egentlig er til for.
I gamle dage – dengang oldefar var barn – fungerede sogne som en slags kommune, hvor sognerådsformanden var borgmester, og sognerådets beslutninger handlede om meget andet end kirkelige anliggender. I dag er sognerådet udskiftet med et menighedsråd, og opgaverne handler primært om at vedligeholde kirken, kirkegården og arrangerer aktiviteter. En af de store opgaver, det kommende menighedsråd i Ørestad bliver ansvarlige for, er opførelsen af en helt ny kirke. Planerne ligger allerede klar, og i 2026 skulle håndværkerne, billedkunstnerne og gartnerne gerne have lagt sidste hånd på en spektakulær kirke i træ på Richard Mortensensvej 1.
Selvom Ørestad faktisk allerede har en kirke – den ligger lidt skjult i stueetagen i 8-Tallet på Robert Jacobsensvej 72 - så betyder det meget at have en kirkebygning, der er synlig og markerer kirkens tilstedeværelse.
En god, lokal sognekirke skal nemlig kunne meget mere end at være åben søndag formiddag. En kirke skal være en synlig del af hverdagen.
Derfor har menighedsrådet lagt vægt på, at man i den nye kirkebygning kan samle alle kirkens mange funktioner, der i dag er spredt ud over hele sognet. En smuk adgang til barnedåben, kirkekoncerten, diskussions- og samtaleaftenen, familiegudstjenesten, den rytmiske gudstjeneste, julehjælpen, brylluppet, en trøstende samtale og ikke mindst søndagens højmesse.
Dermed kan beboerne i Ørestad se frem til snart at få et splinternyt sogn, et splinternyt menighedsråd og en splinterny kirke. Det lover godt for fremtiden.
