Midtvejskonference gør status på liturgiproces

Af Kirsten Weiss Mose

Gudstjenesten diskuteres i disse måneder særligt ivrigt i folkekirken. Baggrunden er, at landets biskopper har bedt alle med interesse for gudstjenesten om at komme med ønsker og forslag til, hvordan der i fremtiden skal arbejdes med gudstjenesten. Lørdag den 25. april mødes repræsentanter fra landets 10 stifter derfor til en landsdækkende konference i Odense. Formålet er at ”…samle op på de temaer, der allerede er kommet op i debatten, samt bringe temaer frem, som endnu mangler at blive belyst,” hedder det i programmet til konferencen.

Forskellige stemmer skal repræsenteres

Københavns Stift har fået tildelt 25 pladser til konferencen, som biskoppen sammen med stiftets provster har fordelt, sådan at de mange forskellige syn på arbejdet med folkekirkens liturgi i vidt omfang bliver repræsenteret på konferencen.

”Det er meget vigtigt, at debatten om liturgien ikke kun foregår mellem præster og biskopper. Gudstjenesten bliver til i et samspil mellem mange forskellige faggrupper og med menigheden som centrum. Derfor har provsterne og jeg sendt invitationer ud til en gruppe, hvor de frivillige fylder meget, og hvor forskellige fagligheder også er repræsenteret,” siger Peter Skov-Jakobsen, Københavns biskop.

Biskop ønsker liturgisk center

Han lægger ikke skjul på, at han fortsat håber, at liturgiprocessen vil afføde et eller flere konkrete initiativer til at fokusere folkekirkens arbejde med liturgiske spørgsmål, fx i form af et liturgisk center på lands- eller stiftsplan. Men samtidig er det vigtigste at styrke samtalen om liturgi på alle niveauer i folkekirken.

”Jeg håber virkelig, at konferencen kan være med til at styrke den samtale i Københavns Stift. Gudstjenesten er kirkens omdrejningspunkt. Den angår os alle. Og en fælles drøftelse af hvad de enkelte led betyder er en måde at tale om de helt centrale dele af kristendommen. Derfor har vi også givet de repræsentanter, vi sender af sted, en opgave: De skal tage de elementer med sig hjem til stiftet, som er af særlig relevans for os i Københavns Stift og fortælle om dem, når de kommer hjem igen. På den måde kan hele stiftet få gavn af konferencen,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Deltagere efterlyser samtale, videndeling og større frihed

Hvad er dine forventninger til konferencen og hvad er dine ønsker for arbejdet med gudstjenesten i Københavns Stift? Det har vi spurgt tre deltagere på konferencen om.

Hvad håber du at få ud af konferencen?

Nu er der en mulighed for at deltage i debatten om folkekirkens arbejde med liturgien, og den vil jeg da gerne gøre brug af. Jeg har ikke besluttet mig for, hvilke workshops jeg skal deltage i, men jeg vil vælge nogle, hvor jeg kan bidrage med noget.

Hvilke styrker er der for dig at se ved den liturgiproces, som midtvejskonferencen er en del af?

Den mulige styrke vil være bredden, hvis det lykkes at få en bred samtale i gang. Jeg har ikke overblik over, hvor meget der er i gang i de forskellige stifter, ikke engang i de forskellige provstier i København, men i mit eget provsti har det ført til nogle meget velbesøgte møder med gode samtaler, hvor både præster og MR-medlemmer deltog. 

Og hvilke udfordringer?

Jeg mener, at processen er blevet grebet forkert an. Vi skulle være begyndt med den brede, folkelige debat og så efterfølgende have overladt resultaterne af den til fagfolk. Her er vi begyndt i den modsatte ende: Først udarbejdede en række fagudvalg et materiale, som efterfølgende er blevet sendt til sognene med opfordring til os om at debattere de emner og problemstillinger, som materialet lægger op til.

Hvad er dine ønsker for arbejdet med gudstjenesten i Københavns Stift?

Jeg drømmer ikke om en omkalfatring af gudstjenesten. Men jeg mener, vi skal gøre, hvad vi kan for at styrke samtidigheden i gudstjenesten. Derfor er det mit ønske, at man kunne få en lokal debat i gang enten på provsti- eller sogneniveau: ”Hvorfor siger vi, som vi siger? Hvad mener vi egentlig? Og hvordan bliver det opfattet?” Det er ikke kun en sag for organister og præster, men et anliggende for os alle. Samtidig er der behov for at sikre en kvalificering af samtalen om gudstjenesten.

Hvad skal der til, for at det kan blive til noget?

Hvis der fx skal arbejdes på at lave revisionsforslag til gudstjenesten, er det ikke nok med et udvalg. Der er behov for en fagperson, der ville kunne koncentrere sig om at kvalificere den brede samtale om folkekirkens gudstjeneste. Altså en liturgisk konsulent, eller hvad det nu skulle kaldes - med mulighed for at lægge noget arbejde i sagen.

Hvad håber du at få ud af konferencen?

Jeg håber, at vi gennem debatter og udvekslinger af holdninger kan få flere med på ideen om, at vi skal have reformeret liturgien i folkekirken. Det er et smukt og rigtigt budskab, vi har i folkekirken, men gudstjenesten skal være mere nutidig og tilgængelig.

Konferencen er en del af en større proces, som skal sætte fokus på folkekirkens gudstjenester, og hvordan vi arbejder med den. Hvilke styrker er der for dig at se ved den proces?

Processen tager fat på et meget væsentligt spørgsmål for folkekirken: fornyelsen af gudstjenesten. Det er et meget prisværdigt initiativ. Jeg håber, at vi kan ende med at få en mere nutidig liturgi, der appellerer til sin samtid.

Og hvilke udfordringer?

Det er en langvarig proces, og den er meget demokratisk. Hele processen risikerer derfor at drukne i et uoverskueligt demokrati. Det kan jeg godt frygte. Men selvfølgelig vil jeg gerne deltage i debatten.

Hvad er dine ønsker for arbejdet med gudstjenesten i Københavns Stift?

Jeg drømmer om større frihed til, at menighedsrådene sammen med præsten kan tilrettelægge gudstjenesten. Der skal være et basalt, fælles udgangspunkt for alle kirker, men det skal være muligt, at formidlingen kan blive i nutidig form, og det håber jeg, vi kan arbejde på i Københavns Stift

Hvad skal der til for at det kan blive til noget?

Der skal det til, at biskopperne anerkender, at der er et behov for det her, og at vi forsøger at udvikle det med biskoppen siddende for enden af bordet sammen med provsterne ved deres side. Det faglige ansvar for den liturgiske ramme synes jeg skal forblive hos landets biskopper. Men provster og præster skal inddrages i udviklingen af liturgien. Og så skal det enkelte menighedsråd efterfølgende selv have mulighed for at tage stilling til, hvilke dele af forslagene det ønsker at anvende. Ønskerne er sandsynligvis forskellige imellem Vest- og Østdanmark, og det skal respekteres. Budskabet skal bibeholdes, men vi skal have lov til at gribe det forskelligt an.

Hvad håber du at få ud af konferencen?

Der er nogle interessante oplægsholdere, og man kan altid blive inspireret. Det at der kommer deltagere fra hele landet betyder jo, at der kommer endnu flere holdninger og muligheder for at blive klogere. Det er altid givende at møde andre perspektiver og betragtninger.

Hvad er dine ønsker for arbejdet med gudstjenesten i Københavns Stift?

Højmessen er rygraden i kirkearbejdet. Og hvis man begynder at lave for meget om, så er den ikke så bæredygtig. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi, der sidder i menighedsrådene kunne lære mere af og hente inspiration hos hinanden. Man kunne forestille sig, at der blev gjort mere for at samle erfaringer fra stiftets kirker, som vi alle kunne få gavn af. Der er i det hele taget brug for at styrke videndeling og erfaringsudveksling i stiftet.