Kursus for præster: Giv folkekirken stemme i medierne
Har du lyst til at deltage mere aktivt i samfundsdebatten eller på andre måder nuancere billedet af folkekirken i medierne? Så er det nu, du skal fatte den skarpe pen og skrive ansøgning til årets præstemediekursus.

Øvelse på sidste års hvor Tine Gøtzsche, tidligere DR-vært, interviewer Jonas Lucas Christy, præst i Lindevang Kirke.
Af Ulla Haahr
’Giv folkekirken stemme i medierne’ er et kursus for præster, der udbydes i samarbejde mellem Helsingør Stift og Københavns Stift. Kurset skal give deltagerne baggrundsviden, redskaber og lyst til at deltage i den offentlige debat og til at bruge forskellige typer medier. Du bliver klædt på til – med din individuelle stemme og faglighed - at kommunikere kristendommens og folkekirkens relevans i samfundet gennem de analoge og digitale medier, der egner sig bedst til formålet.
INDHOLD:
· Introduktion til medielandskab og mediernes logik
· Journalistisk metode (vinkling, tekstopbygning, journalistisk sprog)
· Møde med medier (Politikens debatredaktion, en dag på DR: Tro, Deadline, regionalt, rundvisning)
· Interviewtræning til tv med erfaren DR-profil
· Klummeskrivning, debatindlæg
· Sociale medier
KURSUSFORM: Kurset strækker sig over fem hele dage i alt, fordelt på både hele og halve dage med i alt 16 deltagere, otte fra hvert stift. Det er obligatorisk at deltage alle dage.
Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem oplæg fra kursusledere og gæsteundervisere, øvelser, opgaver mellem kursusgangene og feedback.
Kursusledere og primære undervisere er kommunikationschef i Københavns Stift Ulla Haahr og mediekonsulent fra Helsingør Stift Malene Bjerre.
DELTAGERPROFIL: Sognepræster og funktionspræster i Københavns Stift, der ønsker at indtage en mere aktiv rolle som en af folkekirkens stemmer i medierne.
Interesseret? Skriv en motiveret ansøgning til Pia Nordin Christensen pnc@km.dk og Ulla Haahr umh@km.dk inden 3. maj.
PRAKTISK: Kurset er gratis. Det er til gengæld obligatorisk at deltage alle kursusdage, som er:
28. og 29. september kl. 9-16
26. oktober kl. 13-16
9. november kl. 13-16
30. november - 1. december kl. 9-16. Fælles middag om aftenen den 30. november
Undervisning finder sted i lokale i centrum af København.