Ny formand: Stiftsrådet skal fremme samarbejdet på tværs

Af Ulla Haahr

Det er en travl mand, der midt i november blev valgt til formand for stiftsrådet. Jens Andersen er til daglig sekretariatsleder for partiet SF på Christiansborg, han er formand for landets største menighedsråd i Vesterbro Sogn med i alt 35 medlemmer – og nu skal han så også lede stiftsrådet.

Hvorfor nu også den rolle?

”Generelt så er jeg meget optaget af, hvordan vi kan få flere mennesker til at opleve folkekirken som relevant. Det meste kirkelige arbejde foregår i sognene. Men vi har brug for at blive inspireret af hinanden, og det kan stiftsrådet understøtte”, forklarer Jens Andersen. ”Det er en væsentlig opgave for stiftsrådet at etablere samarbejdsprojekter på tværs inden for områder, som de enkelte sogne ikke selv kan løfte”.

Det gælder fx kommunikation, hvor der bliver brugt en stor del af det bindende stiftsbidrag på presse- og kommunikationsarbejdet i stiftet. Et andet område, der er i sin vorden, er at få styrket indsatsen for kristne udlændinge i hovedstaden – mennesker med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk.

”Det er en umulig opgave for det enkelte sogn, vi kan ikke alle sammen være så specialiserede, at der er en engelsksproget menighed i hvert sogn. Men vi kan i fællesskab arbejde på fx at få engelske gudstjenester i hver bydel. Som folkekirke skal vi være der for alle, uden at sprog og kultur er en barriere,” siger Jens Andersen.

Udvalgene skal være tydeligere

Hvad kan du tilsætte stiftsrådet særligt, når du sammenligner dig med den afgående formand Inge Lise Pedersen?

”Det er faktisk en udfordring at skulle efterfølge Inge Lise Pedersen. Hun har løftet en kæmpeopgave for folkekirken – jeg kommer ikke til at gennemføre en revolution, for hun været en fremragende formand for os.”

Alligevel vil Jens Andersen godt pege på et par områder, hvor han gerne vil gøre en forskel. Det gælder for eksempel stiftsudvalgenes arbejde.

”Vi skal have synliggjort udvalgenes arbejde, så flere kan få øjnene op for, hvordan udvalgene kan inspirere det lokale arbejde i sognene, og hvordan man kan bidrage gennem udvalgene – og hvad de faktisk kan bruges til. Eksempelvis har det socialetiske udvalg lige igangsat et arbejde, som skal inspirere sognenes diakonale arbejde.”

Behov for bedre processer

”Et andet fokusområde er at få lidt tydeligere fælles retning i arbejdet på tværs af stiftet. Vi skal diskutere hvilke indsatser, der er brug for, at vi løfter i fællesskab. Det skulle også gerne føre til bedre processer, når der kan gennemføres nye projekter i stiftet. Folkekirken er en kompleks organisation, og mange processer trækker i langdrag eller bliver ikke styret tilstrækkeligt.”

”Det er et vilkår for vores arbejde – men samtidig er jeg overbevist om, at vi kan blive bedre til det ved at blive mere bevidste om, hvad formålet med dette eller hint er, og hvad næste skridt skal være. Samtidig kan jeg da godt ønske, at nogle af de bureaukratiske barrierer blev fjernet. Så det fx blev lettere at afsætte penge til projekter frem for bygninger. Det forudsætter vilje til også at se på, hvor i folkekirken beslutninger om ressourceforbruget ligger, og på hvordan folkekirken kan demokratiseres. Men det kræver lovændringer, så…..”

Skal stiftsrådet arbejde kirkepolitisk for disse lovændringer?

”Jeg synes, det er oplagt, at vi som stiftsråd – hvor der er medlemmer, som kender arbejdet i både sogne og provstier foruden præster, provster og biskoppen – er med til at gøre opmærksom på, hvor der kan være brug for lovændringer. Store dele af den kirkelige lovgivning er tænkt i en anden tid og passer ikke nødvendigvis til den situation, vi oplever i Københavns Stift i dag.”