Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

En dannet 'drengerøv'

Den nye provst i Holmens og Østerbro provsti glæder sig til at tage hul på samtalerne med præster, ansatte og frivillige i provstiet - og på sigt også med naboerne på Christiansborg.

Birgitte Kvist Poulsen fotograferet på Vesterbrogade med trafik i baggrunden.

Birgitte Kvist Poulsen er ny provst i Holmens og Østerbro Provsti fra 1. september 2021. Foto: Sille Arendt.

Af Kirsten Weiss Mose

Hun elsker Hegel og Kierkegaard. Hun har været med til at udvikle Eliaskirken som Vesterbros jazzkirke. Og så er hun fra 1. september udnævnt som Holmens og Østerbros nye provst og tiltræder 15. september.

- Det er en stor opgave – med mange præster og kirker. Og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger Birgitte Kvist Poulsen, der kommer fra en stilling som ledende sognepræst på Vesterbro, landets største sogn.

Siden hun fik besked om udnævnelsen, har hun kunnet mærke en boblen ved udsigten til sin nye opgave.

Det bliver jo fedt. Jeg skal ud at tale med mine kolleger. Og få hænderne ned i både det, der er velfungerende, og det, der er mindre velfungerende. Jeg får mulighed for at bruge det, jeg har lært som ledende præst på Vesterbro. Bare i en mere formaliseret ramme og med en anden vægt og autoritet – den autoritet skal behandles med ydmyghed.

Hun har arbejdet som sognepræst på Vesterbro siden 2013 og understreger, at hendes nye arbejde på ingen måde er et fravalg, men derimod et tilvalg.

Jeg har virkelig haft det godt på Vesterbro, så det har ikke været nogen let ting for mig at søge væk. Jeg er meget stolt af, hvad vi har opnået på Vesterbro. Jeg holder meget af de ansatte, mine kolleger, kommunikationsafdelingen – det hele. Jeg ser det sådan, at jeg har gået i en slags mesterlære dér, og nu har jeg fået mulighed for at løfte erfaringerne ind i nye rammer og bruge det andre steder og i en anden position.


Øl, chips og pindemadder

Selvom afstanden mellem brokvarteret på Vesterbro og kvarterene i Holmens og Østerbro Provsti umiddelbart kan virke stor, så er begge dele en del af den folkekirke, hun holder af. Og så er hun lige så glad for champagne og pindemadder, som for øl og chips.

- Jeg er ofte blevet beskrevet som en, der foretrækker fadøl og brosten frem for bonede gulve. Men man skal ikke skue hunden på hårene. Umiddelbart er jeg en 'drengerøv', der render rundt i shorts, men jeg er især en dygtig teolog og også et dannet menneske. Jeg er til begge dele, siger Birgitte Kvist Poulsen.

Den samme bredde er ifølge Birgitte Kvist Poulsen tilstede i folkekirken, og den bredde skal der værnes om.

- Når man er ansat i folkekirken, er man jo vant til at arbejde med gamle, ædle traditioner i samspil med den nutid, vi lever i. Folkekirken lever af substansen og traditionen, men det er vigtigt, at traditionen ikke bliver så bastant, at man ikke kan flytte rundt på tingene. Bevægeligheden er lige så vigtig som traditionen.

Selv har hun bl.a. været med til at udvikle drop in-dåb, hvor 451 mennesker blev døbt i Københavns Stift i løbet af konceptets to første leveår. Hun står også bag Eliaskirkens jazz-profil, og har hver tirsdag i sæsonen de seneste 8 år holdt fyraftensgudstjenesten, ’TirsdagsJAZZ’, som har åbnet kirkerummet for en ny og stadigt voksende gruppe af mennesker.

Birgitte Kvist Poulsen

  • 52 år
  • Ledende sognepræst i Vesterbro Sogn 2013-2021
  • Kærester med Mette siden 2012 (gift i 2014)
  • Første embede: Sogne- og studenterpræst i Hans Tausens Kirke, Islands Brygge og på Københavns Universitet, Amager (Sønder Campus) i 2005
  • Forsvarede sin ph.d.-afhandling ”Modernitet og trinitet set i lyset af G.W.F. Hegels Geist-struktur” i 2004
  • Cand.theol. i 1998.

Sognebørnene på Christiansborg

Selvom Birgitte Kvist Poulsen understreger, at hun ikke kan tale på folkekirkens vegne, ser hun en mulighed for at få en tættere dialog med landets politikere, når hun rykker ind i Holmens Kirke, der ligger et stenkast fra Christiansborg.

- Jeg kan ikke lade være med også at betragte politikerne som sognebørn. De hører selvfølgelig til andre sogne dér, hvor de bor, men jeg håber, at der kan komme noget godt ud af det nye naboskab, og at vi kan have nogle kvalitetsdiskussioner med hinanden, som gerne må komme ud og foregå, så andre kan følge med. Det er i det hele taget på tide, at vi i folkekirken får øjnene op for, at rigtig mange kunne tænke sig et bedre indblik i, hvad der foregår i folkekirken og i de kirkepolitiske diskussioner.


Mellemleder på den folkekirkelige måde

Som provst bliver hun en del af folkekirkens mellemledere i et provsti med 15 kirker og 14 sogne. Men vel at mærke mellemleder i en organisation med en udpræget grad af lokal selvbestemmelse. Det med den lokale frihed er et folkekirkeligt særkende, som Birgitte Kvist Poulsen ikke kan hylde nok.

- Det er enormt attraktivt med den frihed, som vi har i folkekirken. Derfor bliver en vigtig del af mit arbejde også at tale med de mange præster, medarbejdere og frivillige i de forskellige kirker. Vi skal sammen finde frem til, hvad der fungerer godt, og hvor potentialerne ligger. Jeg skal ikke dominere eller tage over, men vil med glæde stille mine erfaringer til rådighed og også sætte foden ned, hvis det bliver nødvendigt.

En vigtig opgave for folkekirkens provster er at styrke arbejdsmiljøet. Birgitte Kvist Poulsen glæder sig også på det område til at bruge sine erfaringer fra Vesterbro.

Vi skal tage hånd om arbejdsmiljøet i folkekirken. Vi har to ledelsesstrenge på den samme arbejdsplads, som på mange måder er en udfordring. Når der opstår problemer, er det derfor vigtigt at slå til med det samme og bl.a. etablere samtaleforløb på tværs. Jeg har mange erfaringer med, hvad en hurtig og fokuseret indsats kan betyde for arbejdsmiljøet.

I langt de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at skabe en ny fælles forståelse. Hvis man sætter sig sammen og har tid til at tale og lytte til den andens synspunkter, kommer man som regel langt og får blik for fx sårbarheden, som alle har, der er involveret i en konflikt.