Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Kommunikation skal prioriteres under kriser

Sæt særligt fokus på den gode kommunikation. Det gælder både nu, hvor de ekstraordinære arbejdsforhold udfordrer samarbejdet, og når vi skal tilbage i en mere almindelig arbejdssituation.

Thomas Bartels fra FAR Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning

Thomas Bartels. Foto: Henrik Dons Chsristensen

Af Kirsten Weiss Mose

Når hverdagen igen indfinder sig på et tidspunkt, er det vigtigt, at vi ikke bare skynder os tilbage i de gammelkendte rutiner. Sådan lyder rådet fra erhvervspsykolog Thomas Bartels fra Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning.

”Det er et sandsynligt scenarium, at vi skynder os tilbage, fordi vi har længtes efter hverdagen. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi samlede op, når vi kommer tilbage på arbejdspladsen. Jeg er sikker på, at vi har lært noget, som er værdifuldt at tage med os ind i hverdagen. Det ville være dejligt, hvis der er nogle, der husker at spørge: Er der noget, vi måske på baggrund af det her skulle gøre anderledes?”

Vi reagerer forskelligt under kriser

I en normal hverdag har vi en vis kapacitet til at håndtere de udfordringer, vi naturligt løber ind i på en arbejdsplads. Men i en usædvanlig situation, som den vi står i nu, er overskuddet langt mindre.

”Der er en grænse for, hvor meget vi kan rumme. Og hvis vi når den grænse, kan de udfordringer, vi kender fra hverdagen, blive større,” siger Thomas Bartels.

Derfor kan nogle arbejdspladser opleve, at konflikterne vokser under corona-pandemien. Men det behøver ikke være tilfældet.

”Kriser kan på den anden side også betyde, at vi rykker sammen i mødet med ’den fælles fjende’. Og så kan fællesskabet opleves som ekstra meningsfuldt og mere velfungerende end det er det i det daglige,” siger Thomas Bartels.

Med en hverdag, hvor vi arbejder hver for sig, og kommunikationen derfor ofte udelukkende foregår digitalt, er kommunikationen under et særligt pres.

”Mangel på samtale og dialog står i forvejen hen over mange af de problemer, vi har i folkekirken. Så er den jo ikke mindre vanskelig af at vi arbejder hver for sig og er afhængig af at det sker på skype og zoom. Derfor er det vigtigt at have et særligt fokus på kommunikationen for at skabe så meget nærvær og kontakt på arbejdspladsen.”

Færre og mere praktiske henvendelser

Når mennesker ikke har mulighed for at indgå i de relationer, som de normalt indgår i, kan det have psykiske konsekvenser for den enkelte. Typiske reaktioner vil ifølge Thomas Bartels være forvirring, vrede, kedsomhed, depression og angst.

Alligevel har Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning ikke haft mange henvendelser de sidste syv uger.

”Vi har haft væsentligt færre henvendelser end ellers. Og de henvendelser, vi har fået, har for de flestes vedkommende drejet sig om meget praktiske spørgsmål. Fx om, hvordan man organiserer og udtænke bisættelser, hvor man minimerer smittekilderne. Eller hvordan man kan afholde MUS under hjemsendelse, og altså ikke om hvordan vi fx bevarer nærværet og kontakten under de forandrede arbejdsvilkår” fortæller Thomas Bartels.

Her kan du læse mere

 

Gode råd under corona-krisen

  • Hold kontakt online og sæt kontakten i system
  • Arbejd i det omfang det er muligt, forsøg at være kreativ
  • Brug evt. ekstra tid på at kigge på emner, der ligger og venter, fx APV’en, hvor langt er vi nået med handleplanen, og hvad mangler vi?

Hvem kan du henvende dig til?

  • Arbejdsgiver:
    provst / biskop (præster)
    kontaktperson / menighedsråd (øvrige ansatte)
  • Arbejdsmiljørepræsentant (lovpligtigt på arbejdspladser med min. 10 lønnede medarbejdere)
  • Arbejdstilsynet
  • Din fagforening
  • Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR)